Socialdemokratiet har rødder helt tilbage i forrige århundrede. Partiet blev stiftet i efteråret 1871 af Louis Pio, Harald Brix og Paul Geleff. Formålet var at organisere den hastigt fremvoksende arbejderklasse på et socialistisk grundlag.
Siden midten af århundredet havde Danmark været i en industrialiserings proces. Landbefolkningen flyttede ind til byerne og blev arbejdere, og Socialdemokratiet udsprang af kravet om at give denne befolkningsgruppe retfærdige levevilkår og demokratiske rettigheder.
Ved folketingsvalget i 1924 blev Socialdemokratiet det største parti med 36,6 % af stemmerne, og partiet dannede for første gang regering med Thorvald Stauning som statsminister.
Socialdemokratiet i Ballerup
21. februar 1892, stiftedes socialdemokratisk Arbejder- og vælgerforening i Ballerup. I årene forinden havde Landarbejderen Niels Peder Christiansen agiteret for oprettelsen af denne forening. Mange steder blev han dog afvist af arbejdernes frygt for at blive ramt på deres levebrød. Det lykkedes dog Niels Peder Christiansen at samle 28 mænd til et konstituerende møde, hvor foreningen blev en realitet. Niels Peder Christiansen blev valgt som den første formand.
Foreningen havde nogle meget vanskelige år i starten. Det var almindeligt at medlemmer blev afskediget fra deres arbejde når arbejdsgiverne hørte at de havde deltaget i Socialdemokratiske partiforeningers arbejde. Der var sågar virksomheds ejere der førte "sorte lister" over disse folk.
De første møde blev holdt i private hjem eller i træskure, hvor deltagerne kunne samles uden nogen risiko. Kromanden på Ballerup Kro ville ikke tillade socialisterne adgang til lokaler på kroen, men henviste dem til rejsestalden. Dog fik man lov at holde sit første offentlige møde, . onsdag d. 13. marts 1892. Her mødte ca. 100 mennesker op. Journalist A. C. Meyer holdt her et foredrag om socialismen i byen og på landet, hvilket hørtes med opmærksomhed og interesse af forsamlingen, og det bifald, som hilste taleren var vidnesbyrd om at der i denne egn, som ellers havde været død i politisk henseende, var vakt en stærk interesse for underklassens sociale og politiske fordringer.
Så jævnt og stilfærdigt uden brask og bram startede partiet sit arbejde på Ballerup-egnen, og alligevel regnedes deltagerne for samfundsomstyrtere, som det var nødvendigt at bevogte med politi.
Ønsker man at vide mere om hele historien findes der i Partiforeningen nogle spændende bøger, hvor man kan læse mere.
Her ses en liste over alle formænd for Socialdemokratiets vælgerforening i Ballerup fra start til idag:
Niels Peter Christiansen – 1892
Vigelius Høyer – 1892 – 1893
L P Mathisen - 1893 – 1894
H Hansen - 1894 - 1895
Poul Andersen - 1895 - 1904
O Petersen - 1904 - 1907
N P Jensen - 1907 – 1908
O Petersen - 1908
Jens Jensen - 1908 - 1910
Lars Larsen - 1910 – 1911
Jens Jensen - 1911
Beyer Andersen - 1911 - 1912
Lerbæk Petersen - 1912 – 1915
Chr. J Thunø - 1915 - 1917
Jens Simonsen – 1917 – 1924
Jens Jensen – 1924 – 1934
Ove Hansen – 1934 – 1945
Hans Pedersen – 1945 – 1950
Richardt Hansen – 1950 – 1955
Ole Albretsen – 1955 – 1959
Preben Lassen – 1959 - 1963
Børge Nielsen – 1963 – 1965
Ove E Dalsgaard – 1965 – 1970
John Lund Larsen 1970 – 1973
Eva Clausen – 1973 – 1978
Jonna Frederik – 1978 – 1979
Birger Ålsbøl – 1979 – 1982
Jørgen Osterkrüger – 1982 – 1985
Kaj Barkholt Pedersen – 1985 - 1994
Birgit Lorentzen – 1994
Inger Poulsen – 1994 - 1996
Tonny Rönnborg – 1996 - 2011
Maria Lundahl Assov – 2011 - 2012
Jan Ankler – 2012 – 2015
Claus Spaabæk – 2015 – 2016
Mila Kahrimanovic – 2016 -
Borgmestrene
I Ballerup har vi haft Socialdemokratisk ledelse siden 1933. Her kan ses hvem der har haft posten som leder af partiet i Ballerup siden starten.
Sognerådsformænd
1933 – 1935 – Siegfried Petersen
1935 – 1942 – Jens Smørum
1942 – 1952 - Ove Henry Hansen
I 1952 fik vi Gentoftestatus så sognerådsformanden blev til borgmester.
Borgmestre
1952 – 1967 - Ove Henry Hansen
1967 – 1981 – Kaj Henning Burchardt
1982 – 2012 – Ove E Dalsgaard
2012 – Jesper Würtzen